Weekendophold Guide skal gøre det nemmere for dig at finde det helt rigtige weekendophold uanset pris og destination. Det er min ambition, at alle de vigtigste byer og geografiske områder bliver repræsenteret med en god og gennemført guide, der viser dig hvordan du kommer derhen, hvor du skal bo, hvad og hvor du skal spise og hvilke attraktioner og aktiviteter, du bør opsøge. Der er nemlig ikke noget værre end at få spoleret en ferie med nogle dumme beslutninger og slet ikke, når der kun er tale om en weekend.
Jeg vil også give dig gode tips til forskellige typer af ophold. Det kan være kroophold, wellness ophold, romantisk ophold eller et slotsophold. Der er nemlig mange muligheder, så det kan være svært at danne sig et overblik. Det håber jeg guiden kan medvirke til (altså danne overblik ;-)).
Hvem står bag Weekendophold Guide?
Jeg hedder Jan P. Olsen og jeg har beskæftiget mig med Internettet i mange år. Jeg er blandt andet manden bag VinForum, der er Danmarks største online vinportal. I forbindelse med VinForum og mit arbejde som konsulent er jeg i den heldige situation, at jeg rejser rigtigt meget og har besøgt mange steder både i Danmark og i udlandet. Også privat er det blevet til mange ophold – både weekendophold og længere ferier. Og de gode steder har jeg besøgt flere gange.
Bliv gæsteskribent
Det er disse erfaringer jeg gerne vil give videre til dig i denne guide. Men jeg har ikke været overalt og ikke oplevet alle steder på en weekend! Så jeg modtager meget gerne input, hvis du har gode tips til destinationer, hoteller, restauranter eller hele rejser. Og skulle du have mod på at skrive en hel guide, hører jeg gerne fra dig, så finder vi ud af noget.
Jeg kan kontaktes på jan@jpolsen.dk.
God fornøjelse med WeekendopholdGuide.dk.