Nytårsaften er en årets helt store festaftener, i hvert fald er forventningerne altid skruet meget højt op til denne årets fest. Men det kan også være rart at tage lidt væk og her kommer et nytårsophold ind i billedet. Der er nemlig mange muligheder for at fejre nytår på hotel og få det hele serveret, frem for at man selv skal stå for alt det praktiske.
Når man skal vælge et nytårsophold er der nogle ting man skal overveje:
- Hvor langt væk gider jeg at køre/rejse?
- Skal det være i en by med fest og ballade?
- Skal det være stille og roligt?
- Er vi til luksus og gourmet?
Du kan f.eks. sagtens vælge et tage en storbyferie i Barcelona over nytår, så bliver det bare mere som en almindelig ferie og du skal bruge flere feriedage på det. Alternativet er at tage på ophold i Danmark nytårsaften og her er der flere muligheder, jeg kan anbefale.
Nytårsophold på Hotel Fox i København
Hotel Fox er et godt lille “boutique” hotel i midten af København og meget tæt på Rådhuspladsen, hvor der altid er gang i den nytårsaften. Du får overnatning og en dejlig champagnebrunch dagen efter, der varer lige til kl. 12. Og måske noget af det aller bedste, så er der sen udcheckning, så du først skal forlade hotellet kl. 18 den 1. januar.
Selve nytårsmiddagen foregår på restaurant La Rocca eller Pinxtos, hvor der også er dans og fest bagefter.
Book Nytårsophold på Hotel Fox herHotel Tivoli i København nytårsaften for hele familien
Også på Hotel Tivoli kan du fejre nytårsaften med overnatning og dette hotel tilbyder et ophold for hele familien – altså inklusiv børn i alle aldre. Der er velkomstdrink i baren, hvor man også kan se Dronningens nytårstale. Efterfølgende er der middag i restauranten, hvor der er lækker buffet for hele familien – gourmetmad til de voksne og klassiske børneretter til børnene, hvis de hellere vil have det. Det hele kan slutte med en dejlig overnatning på hotellet.
Book Hotel Tivoli her
Nytårsmiddag på Valdemar Slot og overnatning på Hotel Svendborg
På Fyn og Tåsinge tilbydes et kombineret arrangement, hvor du kan få en god nytårsmiddag på Valdemar Slot med gourmetmenu, tilsvarende vine, kaffe, dans og natmad. Hele arrangementet foregår i de fornemme omgivelser på slottet og du kan kombinere det med et ophold på Hotel Svendborg, hvor du så også kan blive tranporteret frem og tilbage. Det er dog ikke et krav, at du bor på Hotel Svendborg, du kan også finde andre hoteller i Svendborg eller på Tåsinge.
Nytårsophold i Skagen
Du kan kombinere et weekendophold i Skagen med et dejligt nytårsarrangement. Der er flere restauranter, der har gode gourmetoplevelser, og tænk en gang at vågne nytårs morgen i Skagen og kunne gå en tur i naturen 1. januar og blive blæst godt igennem!
Restaurant De 2 Have, der ligger på selve Grenen, har et arrangement nytårsaften med champagne, 6-retters menu, kaffe og bar. Når aftenen slutter er der transport til Skagen by, hvor man så kan fortsætte festen eller blot indfinde sig på sit hotel til en velfortjent nat.
Find Hotel i Skagen herDer er mange muligheder for at have et hyggeligt nytårsophold på hotel. Jeg har angivet nogle af dem her, men langt fra alle. Har du selv ideer, er du velkommen med dem nedenfor.
Ingen kommentarer endnu