Foroven

Weekend i Island og Reykjavik

Island er populært og det er forståeligt. Der er billigt for øjeblikket og Reykjavik kan nås på nogle få timer med fly. Samtidigt er Island så forskelligt fra alle andre steder, at det bestemt er værd at tage en weekendtur til Reykjavik og Island og få en oplevelse, som man ikke finder andre steder på jorden.

På en weekendtur til Island kommer du ikke uden om at flyve derop. Man kan godt sejle, men det egner sig ikke til et weekendophold. Det billigste og bedste tilbud på en flyrejse til Island finder du hos Iceland Express, der dagligt har ruter til og fra Island. Bestiller du i god tid og kan du flyve på nogle skæve dage og tidpunkter, kan du komme rigtigt billigt til Island, ellers skal du regne med priser fra ca. 1.000 kr. retur pr. person.

Se flytider og book billetter her

På et weekendophold i Reykjavik er det en god ide at leje en bil. Selvom afstandene til nogle af vigtigste turistattraktioner ikke er så voldsom fra Reykjavik og selv om du kan nå dem med bus, så vil jeg anbefale, at du lejer en bil. Det gør det hele meget nemmere.

Hotel i Reykjavik

Der findes mange glimrende hoteller i Reykjavik til en overkommelig pris. Da jeg og min familien var deroppe boede vi på Best Western Hotel Reykjavik, som ligger meget centralt i Reykjavik og i gå afstand til centrum. Her var udmærket morgenmad, som var det eneste vi ellers brugte hotellet til ud over at sove. I øvrigt havde hotellet også nogle familierum, hvis man gerne vil bo sammen med sine børn.

Se udvalg af hoteller i Reykjavik her

Hvad skal man se på en weekend i Reykjavik?

blå laguneEr der en ting man må opleve på en weekend i Reykjavik, så er det Den Blå Lagune. Det kan godt være, at det er en smule turistet, men det er altså en oplevelse, som er værd at tage med. Det varme, blå og svovlholdige vand er altså en mærkværdig oplevelse at bade i. Vi var der i påsken i halv-dårligt og koldt vejr og der er det skønt at plaske rundt uden for. Og alle måtte selvfølgelig have silica i ansigtet – det skulle gøre huden blødere og sundere!

Da Den Blå Lagune ligger på vejen mellem lufthavnen i Keflavik og Reykjavik, kan det være en god ide at starte med at tage i lagunen på vej til Reykjavik lige når man er landet eller på vejen hjem igen. Så kan man spare lidt transporttid.

I selve Reykjavik, der jo ikke er så stor, skal man nyde de små gader og på hovedgaden kan man shoppe lokale islandske produkter, bl.a. masser af uld-produkter. De kendte mærkevarer skal du ud i outlets for at finde. Men ellers er Reykjavik fyldt med gode restauranter, hvor det naturligvis er alt godt fra havet, der dominerer. En af de bedste restauranter, hvor du kan finde lokale retter er Prir Frakkar. Den er meget hyggelig og meget besøgt, så bestil bord i forvejen. Her kan du få hval, haj eller søpapegøje. Men også mere almindelige retter. Det skulle efter sigende være en af Jamie Olivers yndlingsrestauranter.

Vandfald og geysere

Når man er på Island skal man naturligvis også se geysere og vandfald. Det tager ca. 1-1,5 time at køre til Geysir, hvor der er spruttende geysere. Og derfra er der ikke langt til Gullfoss, der er et imponerende vandfald. Vi spiste i øvrigt en glimrende frokost på hotellet i Geysir – det kan anbefales.

geysergullfoss vandfald

 

Jeg håber du kan bruge disse tips og råd. Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at give dem nedenfor. Også hvis du vil bidrage med yderligere gode råd og tips for et weekendophold i Island.

,

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar