Foroven

Hotel i Roskilde

Roskilde er nok ikke den mest oplagte by at tage til, såfremt man ønsker et helt weekendophold, men jeg har valgt alligevel at medtage byen i min guide, da jeg selv bor i den! Og der er faktisk mange gode grunde til at besøge Roskilde, som er en af de mest historiske byer i Danmark. Og da der kommer mange turister til byen, er der også et godt udvalg af hoteller i Roskilde – både til hverdag og til weekendbesøg. Samtidigt ligger byen jo tæt på København, så man kan sagtens bo på hotel i Roskilde og så tage frem og tilbage til København, hvis man ønsker det – det tager 30 minutter.

De følgende hoteller har jeg eller min overnattende familie selv prøvet, så de er anbefalelsesværdige.

Hotel Comwell Roskilde

Comwell er egentligt et konferencehotel, men har meget ofte gode tilbud, især i weekenden. I hverdagene anvendes det mest til møder og konferencer og her kan det være vanskeligt at booke et værelse. Jeg har selv anvendt Comwell til at afholde kurser – både med og uden overnatning – og det fungerer perfekt. Servicen er i top, maden er glimrende og det hele fungerer bare, som det skal på et sådant hotel.

Selve hotellet ligger i Himmelev/Veddelev, så der er et par kilometer ind til centrum. Til gengæld har man fjordkig og ingen larm.

-> Læs mere om Comwell Roskilde her <-

Hotel Prindsen

Prindsen er det klassiske provinshotel med en beliggenhed midt i gågaden. I TV-serien Matador, der er inspireret fra Roskilde, svarer det til Postgaarden – altså byens fineste hotel. Og der er bestemt noget om det! Det er et rigtigt dejlig hotel. Hotellets historie går langt tilbage og blandt andet har H.C. Andersen boet på Prindsen flere gange.

Der er en udmærket restaurant tilknyttet hotellet og hotellet har flere arrangementer og underholdning med jævne mellemrum, f.eks. har Lis Sørensen optrådt her flere gange.

Vær desuden opmærksom på, at hotellet anvendes meget til arrangementer som bryllupper, fødselsdage og konfirmationer, så hvis du vil undgå det på dit ophold, så spørg dig for!

Læs Mere Om Hotel Prindsen Her

Scandic Hotel i Roskilde

Scandic ligger i udkanten af byen ud mod festivalpladsen med gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Det er et udmærket hotel og minder på mange måder om de øvrige Scandic hoteller. Skal man bare have en overnatning er det absolut anbefalelsesværdigt, men vil man også nyde det lidt på hotellet, vil jeg vælge et af de to andre hoteller i Roskilde. Vil du bo på hotel under Roskilde Festivalen, så er Scandic derimod klart det bedste – det ligger i gå-afstand.

Restaurant i Roskilde

Skal du og din partner forkæle jer selv på en weekend i Roskilde med god mad, så har byen en af de bedste restauranter på Sjælland uden for København. Den er ikke så kendt i brede kredse, men det er mad i bedste gourmetstil. Der er tale om Restaurant Mumm, der er beliggende i midtbyen og bor du på Hotel Prindsen er det i gå-afstand. Den er ikke så stor, så du skal bestille bord i god tid, især hvis det er fredag/lørdag.

Hvad skal du se?

Jeg skrev indledningsvist, at Roskilde er en historisk by og  i hvert fald to seværdigheder falder ind herunder; Vikingeskibsmuseet og Domkirken. Begge bør besøges. Museet ligger på havnen og så kan man passe gå en tur her også. Domkirken ligger centralt (og højt) i byen og den er meget imponerende. Desuden ligger alle danske regenter jo “begravet” i kirken.

Roskilde er også en musisk by og et besøg til den “nye” bydel Musicon kan anbefales og det lokale spillested Gimle har ofte glimrende danske og udenlandske bands, der spiller. Begge kan anbefales.

Så velkommen i min by! Jeg håber du finder mine anbefalinger af et hotel i Roskilde nyttige. Har du kommentarer, er du velkommen nedenfor.

,

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar